Randers – Århus (Lystrup) – Odder

Telefontider: Man-Tors 8-16 og Fredag 8-15​
Randers - Århus (Lystrup) - Odder
Previous slide
Next slide

Udlejning af køleskabe, ovne m.m.

Skal du holde sommerfest, eller har du lejet lokaler og mangler ekstra køleskabsplads til mad og drikke eller tilberedning heraf, kan du her hos alttilfesten.dk og eske.dk finde produkter til nedkøling og opvarmning, så menuen til din fest er veltilberedt og serveres ved den rette temperatur.

Hold maden varm

Blandt vores sortiment til festudlejning findes bageovne, kogeplader og varmeplader, hvis du har brug for ekstra kapacitet i dit køkken eller der, hvor dit arrangement finder sted. Vores kogeplader kommer i to modeller – en til el og en til gas så du har mulighed for at varme saucen til sommerfesten eller forberede den varme kakao til børnefødselsdagen.

Derudover tilbyder vi hos alttilfesten.dk og eske.dk også udlejning af bageovne til el, som er yderst velegnede til opvarmning af alt lige fra brød og tærter til gryderetter. Bageovnen er en bordmodel og derfor nem at transportere og placere i køkkenet, da den ikke tager meget plads. Vores sortiment inkluderer også varmeplader, så din mad let holdes varm, og du undgår at stå ved gryderne efter opvarmning. Denne løsning er oplagt, hvis din fest inkluderer en buffet, eller du har brug for ekstra varmekapacitet.

Server kølige drikkevarer

Skal du holde fest og mangler plads til både mad- og drikkevarer i køleskabet, kan du her hos alttilfesten.dk og eske.dk leje flaskekøleskabe og salatbarer med køl, så vinen har den rette temperatur, og dit lækre tilbehør holdes sprødt, friskt og nedkølet. Med et flaskekøleskab kan du køle de varer, der har behov for dette, og med en glaslåge kan dine gæster selv tage for sig af lækre drikkevarer eller serverings- og kokkepersonale kan hurtigt danne sig et overblik over, hvilke råvarer, som ligger på køl.

Vores salatbar med køl er velegnet til større privatfester eller firmaarrangementer, så maden holder sig frisk og indbydende selv flere timer efter, den er åbnet. Salatbaren er en praktisk foranstaltning, hvor du kan servere mad til mange gæster og samtidig sikre dig god hygiejne, da alle retter tages med service som tænger og skeer.

Lej allerede i dag de køle- eller varmeløsninger, der fuldender din fest eller kontakt os for spørgsmål, råd og vejledning.

Vi har alt til festen.