Randers – Århus (Lystrup) – Odder

Telefontider: Man-Tors 8-16 og Fredag 8-15​
Randers - Århus (Lystrup) - Odder
Previous slide
Next slide

Om os

Siden 1956 har alttilfesten.dk beskæftiget sig med serviceudlejning til privat og erhverv og har efter fusionen med Randers Festudlejning i 2009 udviklet sig til at kunne levere et bredt udvalg af fest- og serviceudlejning for arrangementer med op til 5000 gæster. Ligeledes er det aarhusianske firma eske.dk en velrenommeret virksomhed og med opkøbet i 2016, er alttilfesten.dk og eske.dk i dag en af Østjyllands største festudlejere med over 400 typer varer på hylderne.

Festartikler til enhver lejlighed

Vi udlejer produkter af høj kvalitet til enhver lejlighed i Randers, Aarhus og omegn og med speciale i festudlejning, teltudlejning og serviceudlejning samt et stort udvalg af tilbehør, tilbyder vi i samarbejde med vores partnere også totalløsninger, så opstilling og eksekvering af din fest forløber problemfrit. Med titlen som Danmarks største udlejer af softicemaskiner inkluderer vores sortiment af udlejningsartikler også produkter som jukeboxes, pølsevogne, popcorn-, softice- og slushicemaskiner, som tilføjer et sjovt og anderledes element i festen og bringer glæde hos både børn og voksne.

Vi sikrer den gode oplevelse

Med fokus på kvalitet og god service arbejder vi på at gøre planlægning og eksekvering af din fest nemmere, og derfor står vores 9 professionelle medarbejdere, 4 lastbiler, 100.000 stk. service, borde og stole samt 1000m2 lager og udstilling klar til at hjælpe og inspirere dig med opsætning og eksekvering af din fest uanset antallet af gæster. Vi sørger for professionel og sikker opsætning, nedtagning og transport, så du ikke skal gøre andet end at vælge de artikler, som fuldender din fest, læne dig tilbage og nyde selskabet.

Hos os er det yderst vigtigt, at vores kunder får en god oplevelse, da der ligger både tid og planlægning bag forberedelserne til ethvert arrangement. Vi er måske ikke de billigste, men vi yder markedets bedste service og med vores kontorer i henholdsvis Randers, Aarhus og Odder, gør vi vores bedste for at assistere dig med din fest.

Har du spørgsmål og ønsker eller brug for råd og vejledning, er du velkommen til at kontakte os på 70226310 eller info@alttilfesten.dk eller besøge vores udstilling for yderligere inspiration.

Vi har alt til festen.