Randers – Århus (Lystrup) – Odder

Telefontider: Man-Tors 8-16 og Fredag 8-15​
Randers - Århus (Lystrup) - Odder
Previous slide
Next slide

Udlejning af vaser

Hvad end du skal holde konfirmation, guldbryllup eller familiefødselsdag, er blomster på bordet en næsten uundværlig del af borddækningen. Med vores store udvalg af vaser kan du dække bordet smukt op, hvad end du er til store buketter eller enkeltstående blomster.

Vaser til ethvert bord

Hos alttilfesten.dk og eske.dk kan du blandt vores brede sortiment finde både glas- og porcelænsvaser i forskellige designs og størrelser alt afhængigt af, hvilken type blomsterpynt du ønsker. Er der god plads på bordet, er store, vilde buketter med blomster, grene og grønt fra skov og have et oplagt valg for et moderne look. Eller du kan finde dine yndlingsblomster hos blomsterhandleren og arrangere dem smukt i en af vores skønne vaser.

Lægger din fest i stedet op til et enklere look, udlejer vi hos alttilfesten.dk og eske.dk også vaser med plads til en enkelt blomst eller to. I denne type vase er blomster med en lang, tynd stilk som roser, tulipaner eller gerbera et fint valg, og du kan med fordel også tilføre de smalle vaser et grønt element for mere fylde. Skal dine gæster sidde ved langborde, kan vaserne placeres med passende mellemrum hele vejen ned af bordet, eller du kan samle dem i grupper og med fordel vælge vaser i forskellige designs for at skabe liv i din borddækning.

Har du i stedet valgt runde borde, er midten det oplagte valg at placere dine vaser. Og ønsker du kun en vase, kan du med fordel vælge en større opsætning, der giver ekstra fylde, men samtidig tillader dine gæster at skabe øjenkontakt med den, der sidder overfor.

Tilfør farve og stemning med blomster

Lige såvel som lys og tekstiler tilfører farve og tekstur til borddækningen, er blomster også en essentiel del heraf. Mangler du liv og personlighed, er blomster en oplagt mulighed og med farvestrålende, velduftende opsætninger i vores fine vaser, kan du skabe et sammenhængende look, hvis der mangler dekoration, eller du ønsker at binde tonerne i hele borddækningen sammen.

Hos alttilfesten.dk og eske.dk findes vores glasvaser til udlejning i forskellige glatte designs, og er du i stedet til mønstrede og kantede vaser, tilbyder vi også dette.

Vi har alt til festen.