Randers – Århus (Lystrup) – Odder

Telefontider: Man-Tors 8-16 og Fredag 8-15​
Randers - Århus (Lystrup) - Odder
Previous slide
Next slide

Serviceudlejning

Hos alttilfesten.dk og eske.dk er serviceudlejning vores speciale, og vi har derfor alt til din fest, hvad end du er på udkig efter porcelæn, bestik, vinglas og glas, skåle og fade, dækketallerkner eller serveringsartikler. Med vores store udvalg finder du her service, uanset om du mangler kaffekander til familiefesten eller en hel opdækning til brylluppet. Vi hjælper dig gerne, så du ikke behøver at tømme skuffer og skabe eller låne af naboer og venner, men kan leje alt på en gang og få en stilfuld opdækning.

Find alt til borddækning og servering

Uanset størrelsen af dit arrangement har du her mulighed for at leje alt inden for serviceudlejning lige fra kaffekopper og kagegafler til cocktailglas, sauceskåle og brødkurve, så dine gæster ikke kommer til at mangle noget. Hos alttilfesten.dk og eske.dk har vi et stort udvalg af porcelæn alt afhængigt af arrangement og stilart. Vælg for eksempel vores firkantede tallerkner for en smart opdækning, de runde tallerkner for et enkelt design eller se nærmere på vores Royal Copenhagen Mega Mussel middags- og frokosttallerkner, hvis du ønsker et klassisk og samtidig moderne design. Derudover har vi også kaffe- og tekopper samt en lang række fade og skåle, så både forret, hovedret og dessert præsenteres på indbydende vis.

Ikke kun porcelæn, men også bestik og glas er essentielt i borddækningen. Derfor kan du vælge i blandt flere forskellige serier af bestik alt afhængigt af, hvilket design og funktioner du ønsker, bestikket skal have samt serier af vinglas, hvor også champagne- og vandglas kan være inkluderet. Er du også til drinks og øl, har vi et bredt udvalg heraf lige fra cognac- og shotsglas til martiniglas og ølkrus, så dine drikkevarer serveres i det korrekte glas.

Uanset om maden til din fest serveres fra fade eller indgår i en buffet, er præsentationen heraf vigtig. Med skåle og fade i porcelæn og sølv fra alttilfesten.dk og eske.dk sikrer du dig, at maden præsenteres pænt uanset antallet af gæster, da de findes i forskellige størrelser og designs. Med vores tredelte kagestand, sølvfade og lagkagefade har du ligeledes mulighed for at dessert og kage til kaffen serveres pænt, og så kan du blandt vores serveringsartikler finde et stort udvalg af brødkurve, skærebrætter og salt- og pebersæt. 

Derudover inkluderer vores serviceudlejning også dækketallerkner i rustfrit stål, sølvlook samt dækketallerkner i plast med guldtryk, hvilket er ideelt til en bryllupsfest eller rund fødselsdag, da du hermed skaber et smukt udtryk og gør lidt ekstra ud af borddækningen.

Lej dit service her og opnå et gennemført udtryk

Om du skal holde konfirmation, reception eller julefrokost, og uanset om I er få eller mange, tilbyder vi serviceudlejning, så du let kan finde det, du leder efter. Slip for at skulle samle og bagefter aflevere familie og venners tallerkner og kopper, men få i stedet et rent udtryk på hele bordet i både porcelæn, glas og serveringsartikler uanset din stil og festens type. Bestil allerede nu det du skal bruge eller kontakt os gerne for råd og vejledning på 70226310 eller info@alttilfesten.dk.     

Vi har alt til festen.